Socialistisk Folkeparti SF - Socialistisk Folkeparti[1] | |
---|---|
Partiformand | Pia Olsen Dyhr |
Næstformand | Lise Müller, Serdal Benli[2] |
Landssekretær | Jens Andersen |
Politisk ordfører | Signe Munk |
Gruppeformand i Folketinget | Karina Lorentzen Dehnhardt |
Grundlagt | 15. februar 1959 |
Hovedkontor | Christiansborg 1240 København K |
Antal medlemmer | 10.562 (2022)[3] |
Ungdomsorganisation | SFU (1969–) SUF (1962–1967) |
Pladser i Folketinget | 15 / 179 |
Pladser i Europa-Parlamentet: | 3 / 15 |
Pladser i byrådene: | 167 / 2.436 |
Pladser i regionsrådene: | 14 / 205 |
Politisk ideologi | |
Politisk placering | Venstrefløj, Centrum-venstre[9] |
Internationalt samarbejdsorgan | Global Greens[10] |
Nordisk samarbejdsorgan | Nordisk Grønne Venstre Alliance |
Europæisk samarbejdsorgan | Det Europæiske Grønne Parti |
Partigruppe i Europaparlamentet | De Grønne / Den Europæiske Fri Alliance |
Partifarve(r) | Rød Grøn |
Partibogstav | F[11] |
Udspringer af | Danmarks Kommunistiske Parti |
Ophav til | Venstresocialisterne |
Website | http://www.sf.dk/ |
SF - Socialistisk Folkeparti[1] (i daglig tale ofte blot SF; engelsk: Green Left[12]) er et dansk venstreorienteret politisk parti, hvis ideologiske udgangspunkt er opbygget omkring socialisme eller mere specifikt folkesocialisme, inspireret af demokratisk socialisme[6] og grøn politik.[7]
Partiet blev dannet i 1959 af det DKP-ekskluderede medlem Aksel Larsen, som mente, at man skulle indføre socialisme via den demokratiske vej og uden diktater fra Sovjetunionen. I starten var fokus i høj grad på økonomi og nedrustning, men ad åre fik partiet flere mærkesager som f.eks. miljø, uddannelse, ligestilling og menneskerettigheder.
Partiet har været støtteparti for forskellige socialdemokratisk ledede regeringer i tidens løb, startende med "Det Røde Kabinet" i 1966-67. Vælgermæssigt har det haft tre højdepunkter, hvor partiet opnåede mere end 10 % af stemmerne, efterfulgt af bølgedale: Første gang ved folketingsvalget 1966 under Aksel Larsen, anden gang i en årrække i 1980'erne med Gert Petersen som formand, og tredje gang ved folketingsvalget 2007 under den relativt nyvalgte formand Villy Søvndal.
Villy Søvndal arbejdede målbevidst for at gøre SF til et regeringsparti og fik opfyldt sit ønske, da SF sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik i Regeringen Helle Thorning-Schmidt I 2011-14. Regeringsperioden blev dog ingen succes for SF, hvor mange medlemmer og vælgere mente, at partiet havde svigtet sin traditionelle politik.[13] Villy Søvndal gik af som formand i 2012, hvorefter det relativt ukendte folketingsmedlem Annette Vilhelmsen vandt et kampvalg om formandsposten mod partiledelsens kandidat, sundhedsminister Astrid Krag. SF trådte ud af regeringen i januar 2014 efter intern uenighed om statens salg af en del af DONG Energy, og Annette Vilhelmsen fratrådte samtidig som formand[14] og blev afløst af Pia Olsen Dyhr.
I 2019 fik SF 14 mandater i Folketinget[15] og 2 medlemmer af Europa-Parlamentet.[16]
SF's ungdomsorganisation er Socialistisk Folkepartis Ungdom, normalt forkortet SFU.
Serdal Benli deler posten [som næstformand] med partiets anden næstformand Lise Müller.
Med tilgangen af Nordqvist kommer SF op på 15 mandater
{{cite web}}
: |archive-url=
kræver at |archive-date=
også er angivet (hjælp)
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Global Greens